Forstå dumpeprocenter og beståelsesprocenter!
Ca 75% af alle elever består deres teoriprøver og knap 60 % deres køreprøver i Nordsjællands Politikreds (2015 tal 2018 tal) De 60% er et gennemsnit fra Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Hillerød er bare langt den sværeste så tallet på dette prøvested er tættere på 50% Statistikken vest for storebælt kender vi ikke selv om vi også kører køreprøver der
Det første af 3 spørgsmål en ny elev skal stille er:
- “hvad er køreskolens generelle dumpeprocent/beståelsesprocent ved praktiske prøver?”
….men man må ikke nøjes med det spørgsmål!!
Dumpeprocenten tager ikke højde for at alle elever er forskellige. Sprog, alder, mental styrke – unge selvsikre teenagere kontra kvinden på 60, elever med alvorlig angst eller manden på 45 fra Mellemøsten, der ikke kan særlig meget dansk. Alle er forskellige
De 2 næste spørgsmål er derfor:
- i hvilket forsøg bestod eleven, hvor gammel var eleven og hvor mange ekstralektioner havde eleven brug for ?
og
- hvad er skolens gennemsnitlige antal ekstralektioner (bør kun være skolens egne elever der har modtaget skolens undervisning fra 1. time)
En kørelærers fineste opgave er at få en elev igennem i første forsøg med så få timer som mulig. Det kaldes professionel stolthed!
Høj beståelsesprocent |
Gråzone |
Lav beståelsesprocent (under 60%) |
|
Få ekstratimer 8 +/- 2 er et fair snit at gå ud fra. Oplyser skolen mindre end det – forlang at se deres data!! Stol aldrig på tal der virker “for gode” |
Dygtige lærere/dygtige elever Etisk forretningsmodel |
Ikke særlig godt men heller ikke direkte dårligt. Det går ud over eleverne hvis de bliver sendt til prøve for hurtigt så det skal med i overvejelserne om det er et sted man vil satse på |
Et scenarie der primært vil opstå hvis eleverne forlader skolen efter 1. prøve og tager forløbet færdig et andet sted. Det er ikke et godt tegn |
Mange ekstratimer 10 eller derover i gennemsnit |
Kørelærer der tjener mange penge på at give timer der ikke nødvendigvis er brug for. eller… Kan måske have overtaget mange elever fra andre skoler eller mange elever med høj alder, sprogvanskeligheder eller diagnoser |
Ikke særlig godt men heller ikke direkte dårligt. Det går ud over eleverne hvis de bliver sendt til prøve for hurtigt så det skal med i overvejelserne om det er et sted man vil satse på |
Kørelærer der lader eleven dumpe i stedet for at give de nødvendige ekstra timer og så tjener penge på at sælge mange timer bagefter |
Vigtigt! Enkelte skoler er specialiseret i elever med særlige behov (ADHD, angst og lign.) De vil næsten altid have et meget højere antal ekstralektioner. Har du særlige behov der stiller særlige krav til din kørelærer, så glem alt om dumpeprocent og ekstralektioner! Så fokuser på det der er vigtigt – at blive god.
Hvordan foregår det hos os?
Hos os ved vi nogenlunde hvor mange timer en elev har brug for når vi når til de sidste køretimer i lovpakken. Derefter vejleder vi eleverne og fortæller ærligt hvor mange ekstralektioner vi minimum mener de skal bruge for at klare køreprøven i første forsøg. Læs mere om ekstralektioner her og læs om krav for at komme med til prøve vest for Storebælt her
Nogle har brug for 1-2, andre mikropakken på 6, nogle den lille pakke på 10. Nogle starter med den store pakke på 20 lektioner, og så gør vi først status når de 20 lektioner er kørt. For behovene er vidt forskellige. Det er ikke et nederlag at have brug for 6 lektioner eller 10 eller 20. Det eneste der tæller er at blive dygtig nok til at føre 1,8 ton metal i bevægelse uden at skade nogen. Det er kun det det handler om. Ikke om man er bedre end kammeraterne eller bedre mor og far der klarede det med 4 lektioner dengang hvor man også gik barfodet i 1,5 m. sne for at komme i skole 🙂
Dumpeprocenter i teori pr. 30.06.2022
Dumpeprocenter i teori handler om en ting. Kun en. Det handler om hvor meget eleverne træner stoffet inden de skal til prøve. ALLE kan klare det i første forsøg hvis de træner på den måde vi har lært dem op til prøven!!
Vores beståelsesprocent pr 30.06. 2022 på teoriprøverne.
Antal elever i alt |
Bestået 1 gang |
Bestået 2 gang |
Bestået 3 gang |
Bestået 4 gang |
Bestået 5+ gang |
329 | 293 | 24 | 8 | 1 | 3 |
100% | 89,1% | 7,3% | 2,4% | 0,3% | 0,9% |
Vores dumpeprocent til den praktiske prøve pr 30.06.2022
Nedenfor kan i se den samlede statistik over de elever der er startet på Smiley Køreskole, hvilket forsøg eleverne er bestået i og hvor mange ekstralektioner der skulle bruges. Statistikken er opdateret d 30.06.22
Antal elever i alt |
Bestået 1 gang |
Bestået 2 gang |
Bestået 3 gang |
Bestået 4 gang |
Bestået 5+ gang |
Ekstra lektioner |
329 | 244 | 63 | 13 | 6 | 3 | GENNEMSNIT |
100% | 74,2% | 19,1% | 4,0% | 1,8% | 0,9% | 7,8 (3-4 køreture a 90 min) |
Datagrundlag
Hvis du ønsker at se datagrundlaget for hvordan statistikken er regnet ud, så kan du downloade “Datagrundlag for vores prøvestatistik” (pdf version sidst opdateret 30.06.22)
Dumpeprocent på de elever der har skiftet til os, fra andre kørelærere/køreskoler:
Vi fører ikke statistik over elever vi har fået fra andre skoler. Fælles for de fleste er at de ofte ikke har fået den undervisning de skulle have og derfor kræver megen ekstra undervisning. Et kvalificeret gæt er mellem 12 og 20 ekstralektioner – for det er ofte mere eller mindre forfra.
Vores beståelsesprocent er elever der er startet og sluttet deres forløb hos os