Spørgsmål om kørekort til automatgear
Kode 78 på kørekortet betyder at du er gået til prøve i en bil med automatgear. Dvs – du har kun bevist at du kan køre med automatgear og må derfor ikke køre manuelt gear.
Kode 148 er en ny kode der reelt set kun gælder i Danmark, som betyder at du har været til prøve i automatgear, men at din kørelærer har undervist dig så meget i manuelt gear at du OGSÅ gerne må køre den type bil.
Der indføres fra 1. juli 2024 en forsøgsordning, der skal gøre det muligt at gennemføre en del af køreundervisningen samt aflægge køreprøve i en bil med automatgear så du bagefter må køre både manuel og automatgear.
I stedet for den gamle kode 78 (automatgear) får du nu kode 148. Det betyder at vi har undervist dig MINDST 7 lektioner i manuelt gear – men derefter har du valgt at skifte til automatgear. Du har ligeledes valgt at gå til prøve i automatgear.
I praksis betyder kode 148 at du har kort til automatgear – men har modtaget undervisning nok til at du OGSÅ må køre manuelt gear.
Loven siger at vi bare skal sende dig på manøvrebane i 4 lektioner og bagfter give dig 3 lektioner i trafikken i manuelt gear – så er du klar til kode 148.
Dem der har skrevet den lov har tabt sutten. Det er en opskrift på ulykker.
At tro at nye bilister kan køre manuel bil efter 3 lektioner ude på vejen – det har intet med virkeligheden at gøre. Det er der ikke nogen mennesker der kan!!
Det betyder at vi – med 99,99 % sandsynlighed – forlanger lidt mere af dig end vi skal. Vi VIL være sikre på at de elever vi sender ud ikke er skyld i ulykker fordi loven er hastet igennem. Skal du have kode 148 hos os – så skal du vise os at du kan køre begge typer bil … SIKKERT!!!
Ja – og nej!!! Der er fordele og ulemper ved det.
Fordelen er at det er nemmere at køre automatgear, så din chance for at bestå prøven er meget højere. Du skal overhovedet ikke koncentrere dig om andet end at sætte farten op og ned og dreje på rattet når du kører i trafikken. At køre automatgear er bare sjovere for 99% af alle bilister.
Ulempen er – du er ikke særlig dygtig til at køre manuelt gear – risikoen for at du ødelægger bilen eller – gud forbyde – bliver skyld i en ulykke fordi du ikke er dygtig nok, er steget markant. Du må ikke tro at du kan sætte dig ind i en manuel bil og køre den lige så godt som en automatgear. Det vil kræve meget øvelse på øde veje efter din køreprøve før du kan det.
Hvis du aldrig har planer om at køre manuelt gear – så vælg kode 148 eller gå hele vejen og tag kode 78 så du kun må køre automatgear. Det er din og andres sikkerhed du skal tænke på.
Når du melder dig til så skal du vælge om du vil træne ren manuelt, blandet eller kun automatgear. Undervisningen foregår ens uanset. Al kørsel foregår i Hillerød.
0-fraværshold tilbyder selvfølgelig også kørsel med automatgear
Almindelige hold og Turbohold kræver at vi ved hvem der gerne vil køre manuelt/automatgear så vi kan være sikre på at alle kan få nogen lunde de køretider de gerne vil have
Der er ingen forskel i hvordan køreprøve til automatgear afholdes. Den eneste “fordel” er at du ikke kan blive dømt ned på at betjene gearerne dårligt. Resten er fuldkommen som det hele tiden har været.
Når du har taget kørekort til automatgear (kode 78) – så har du ingen erfaring i at betjene en manuel gearkasse. Du har valgt at du aldrig skal køre en manuel bil og alt er i skønneste orden.
Nu vil du gerne opgradere til at måtte køre begge dele.
Efter 1.7.2024 kan du “opgradere” fra kode 78 til kode 148 ved at modtage MINDST 7 lektioner i manuelt gear hos en kørelærer der på tro og love erklærer at du nu også kan køre manuelt gear. Vi vil dog anbefale flere end 7 lektioner – men minimumskravet for opgraderingen er 7.
Smiley Køreskoles nye elever, der træner i manuelle biler for at få kode 148, har ved køreprøven mellem 8 og 12 lektioners reel træning ude i trafikken og kan derfor godt sætte sig ind i manuelle biler og køre uden at køre galt. Men vi anbefaler MASSER af øvelse på øde veje inden de begiver sig ud i tæt trafik i en manuel bil!
Alle der vil have kodefri kørekort træner automatisk i vores manuelle biler og går til køreprøve i manuelt gear. Kravet for at have kodefrit kørekort er praktisk prøve i manuelt gear.