Som kørelærere får vi ofte en masse spørgsmål. De fleste kan du finde svar på her:
Læs evt. lidt om hvor dyrt det er at tage kørekort rundt om i landet. Artikel om priser
Det er dyrere, for der er et tillæg for turen, men du kommer hurtigere til prøve. Alle elever der kvalificerer bliver tilbudt at komme afsted – så hvis du er parat til at smide tid og kørsel efter det, så kan du måske komme afsted inden for kort tid…. måske 🙂
Så svaret er 18.000 plus prisen for ekstralektioner (og ekstra køreprøver hvis du skulle dumpe 1. forsøg)
1: fordi det er et lovpligtigt krav for at få kørekort i dag og
2 fordi det betyder at man er i stand til at hjælpe nødstedte i trafikken – og når man kan – så er man faktisk forpligtet!
Det er i visse tilfælde strafbart at undlade at hjælpe nødstedte personer. Det fremgår af straffelovens § 253, som lyder således:
Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader
- efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller
- at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.
Der findes også en speciel bestemmelse om hjælp til tilskadekomne ved trafikulykker i færdselslovens § 9, stk. 1, som lyder således:
Trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse og i muligt omfang yde hjælp til tilskadekomne.
Når du har været til førstehjælp – så hører du til blandt de forpligtede. Dvs. – ganske langsomt er vi ved at forpligte alle billister i DK til at hjælpe hinanden – derfor skal du selvfølgelig også!
Uanset om det hedder en køretime eller en kørelektion – så modtager du 45 minutters undervisning.
For at undgå for meget forvirring kalder de fleste kørelærere din undervisning for køreture. Så handler det nemlig ikke om hvorvidt du har kørt i 45 minutter eller en hel time.
En køretur kan både være en lektion på 45 minutter eller 2 lektioner på i alt 90 min. Langt de fleste ture vil være på 90 min. Det er det der kaldes for dobbelt-lektioner.
Uanset hvad – så sørg for at du ved om din køretur er 45 eller 90 min så du ved hvor længe du skal køre og hvad du bliver faktureret for hvis det er ekstralektioner ud over lovpakken.
“Lovpakken” er designet til de bedste af de bedste. Der findes ikke mange Messi’er, Caroline Wosniacki’er, Viktor Axelsen eller Jonas Vingegaard’er i denne verden. Så med mindre du ved at du er et uber-amazing-supertalent i den klasse – så regn med at skulle købe ekstralektioner.
Hvis ALLE køretimerne inkl. manøvrebane OG glatbane OG Førstehjælp lå i din skoletid, så ville du få 3% fravær på et helt år. Men Manøvrebane, Glatbane og Førstehjælp ligger i weekender. Det betyder, at hvis du kører de rigtige køretimer i din skoletid – så får du max 1-1,5 % fravær ud af det. Hvis du ikke kan tåle 1-1,5% fravær, så vent med at tage kørekort til du har bedre tid og mindre fravær for alt mulig andet!
Hvis du kører uden for skoletiden, så kører du i myldretiden eller i mørke eller når der ikke er nogen trafik. Ingen af delene lærer du nok af. Du skal køre i normal trafik for at blive god – dvs. mellem 7-14.30. Mellem 14.30 og 17.30 i Hillerød er det myldretid og vi spilder ikke dine penge på at holde i lang kø eller køre steder du ikke lærer noget af.
Gør op med dig selv, at når du begynder at tage kørekort, så er det dine 16 køretimer + ekstralektioner du prioriterer og så kør på de tidspunkter din kørelærer mener er bedst for dit forløb!
Alle der kører fuldtid har uger på over 40 timer, og typisk arbejder vi fra 07 om morgenen til kl 19.30 hvor teorien slutter. Nogle endda senere. Ligesom alle andre har vi familier og børn (og måske endda et liv ved siden af) som vi også gerne vil se en gang i mellem. Vi er – tro det hvem der kan – helt almindelige mennesker 🙂 🙂
Alle kørelærere i branchen prøver altid at være 110% fleksible, men det skal ikke ske på bekostning af vores familier eller din sikkerhed fordi din kørelærer er udmattet! At stille sig op og forlange at kørelæreren skal tage tid fra sin familie eller sin fritid fordi man selv har valgt at tage kørekort på et tidspunkt i sit liv, hvor man ikke kan/vil være fleksibel overhovedet – det er ikke rimeligt og vil ikke blive efterkommet.
Hvis du ikke kan se det rimelige i det, så vælg en køreskole der reklamerer med skæve arbejdstider, for så er det sådan en skole der passer bedst til dig!
Det er en meget meget!! dyr køretime hvis du spørger os 🙂 derfor mødes alle på Smileys Parkeringsplads med mindre andet er aftalt med kørelæreren. Se adresser for undervisning
Hos os er det eleven og kørelæreren der planlægger og tilrettelægger forløbet. Forældre er altid hjertelig velkommen til at få besked og være interesserede, engagerede og ringe for at stille spørgsmål – men det er kun eleven og læreren der planlægger sammen. Hvis dine forældre ringer for at planlægge din kalender på dine vegne, vil de få at vide at det er du voksen nok til at gøre selv.
Hvis man er gammel nok til at tage et kørekort er man også gammel nok til at planlægge sin tid uden at skulle spørge mor og far.